Faciliteter
- Bad
- Sauna
- Toilet
- El
- Vand
- Diesel
- GTL
- Wi-Fi
- Vaskemaskine
- Tørretumbler
- Tømningsanlæg
- Hjertestarter
- Grill
- Legeplads
- Cykeludlejning
- Bådudstyr
- Bådværft
- Slæbested
- Kran
- Autocamper
- Online betaling
- Indkøb
- Spisested
- Sikker havn
- Benzin
- Gas
BetaHavnelods.dk er i tidlig beta
Vi arbejder løbende på at forbedre og udvide havnedata. Mangler jeres havn, eller er oplysningerne forkerte eller ufuldstændige? Skriv til kontakt@havnelods.dk— vi sætter pris på jeres feedback.
Om havnen
Allinge er en kombineret lods-, trafik- og lystbådehavn med plads til 70 både, og den er klassificeret som A-havn.
Bemærk ved anløb: Rutebåden til Christiansø og Simrishamn optager halvdelen af indløbet i kortere perioder – dette sker i tidsrummet kl. 8–20, så vær opmærksom på trafikken ved ind- og udsejling.
Besejling
Allinge Havn kan anløbes både dag og nat, men altid under hensyn til vejrforhold, strøm og sigtbarhed. Undgå anløb ved pålandsvind.
Indsejilingen
To grønne fyrbåker leder ind i kursen 208,9°. Når fyrbåkerne er tændte, signalerer det, at havnen er åben og klar til besejling. En grøn bøje markerer et mindre skær i den nordvestlige del af indsejlingen – hold øje med den.
Selve havneindløbet mellem klipperne er ikke synligt på afstand og træder først frem på nært hold.
Lukket havn
Er de grønne ledefyr slukket, og vises der 3 røde lanterner over hinanden samt en sort kugle fra en mast på havnen, er porten mellem yderhavn og inderhavn lukket. Dette sker typisk ved kuling fra nord eller nordøst.
Praktisk
- Kajsiderne er høje
- Der er typisk 30–50 meter fra kajplads til nærmeste el-stik
Seværdigheder
Allinge Havn er hugget direkte ind i klippekusten og giver et autentisk indtryk af en bornholmsk fiskerihavn. Byen breder sig op ad bakken, og mange af de gamle bindingsværkshuse er såkaldte højsokkelhuse, bygget til at passe ind i det skrånende terræn.
Seværdigheder i nærheden
- Madsebakke – en stor, åben klippeflade med Danmarks største samling af helleristninger: 12 skibsmotiver, et hjulkors og en række skåltegn
- Ols Kirke (Olsker) – ca. 4 km fra Allinge; den højeste og slankeste af Bornholms rundkirker, beliggende 113 m over havet, hvilket gør den til øens 6. højeste punkt
- Opført i 1100-tallet i 3 stokværk
- Nederste etage: kirkerum — mellemste etage: forrådskammer og tilflugtsrum for kvinder, børn og ældre — øverste etage: tagrum, oprindeligt åbent brystværn
- Prædikestolen er fra renæssancen og blev ombygget og bemalet i 1750
Begivenheder
Hvert år i uge 28 afholdes der jazzfestival på havnen.